OG Så…….. 08-12-2015 497

    OG Så                                                                                                                                                                                    08-12-2015 497

    Og så er det næsten jul igen, og så er der igen gået et år, og et nyt et begynder snart –
    Og så står man der og kan komme til at tænke på, hvad man mon opnåede i det år, der gik – hvis man da opnåede noget overhovedet,
    og om det måske også er OK hvis ikke man skabte overskrifter eller ændrede verdens gang - eller noget – eller i det hele taget ikke
    gjorde noget bare lidt væsentligt – og om det måske er godt nok, hvis man som Dan Turrell bare har holdt af hverdagen og passet den
    og dens op- og nedture så godt, som man nu kunne og som det var muligt.

    Og det med hverdagen er da i øvrigt også blevet lidt broget efterhånden som vi har fundamentalister siddende spredt rundt i hele
    verden og forbløffende ofte i roller hvor der faktisk bliver lagt mærke til dem og hvor de får lov at udfolde sig.

    De sidder i USA, de sidder i Rusland og de sidder også rundt om i Europa og nogen af dem endda som statsledere - men mest bizart og
    mest perverteret finder vi fundamentalisterne i Mellemøsten - og omegn – hvor de udfolder deres syge religionsforståelse overfor
    befolkninger, der vel egentlig bare gerne ville have lov til at have en hverdag.

     

    Og disse i ganske særlig grad utiltalende fanatikere breder endda deres galskab ud over resten af verden, så hverdagene heller ikke
    her bare er hverdage, men bliver til dage i en venten på at høre om det sidste ny vanvid fra dem – og hvis ikke vi passer på, så får
    fundamentalisterne held med at præge både vore hverdage og også den kommende jul.

    Men en sådan flok sindsforvirrede fundamentalister skal absolut ikke have lov til at sætte deres præg på vore hverdage – og de skal
    overhovedet heller ikke have lov til at sætte deres præg på vores jul – og det skal vi også nok klare at undgå at de gør, det lykkedes
    da dengang under den kolde krig, hvor der da både var hverdage og jul selvom frygten for atomtruslen var der hele tiden.

    Og nu er det under alle omstændigheder i hvert fald snart Jul for både rige og fattige og stærke og svage, og det kan da være det gør
    en positiv forskel i både hverdage og højtid, hvis man husker at ønske sine nære og kære og gamle og unge en god jul og et godt nyt år
    – som forhåbentlig bliver et godt nyt år med fred og uden frygt.

    - Hvis der nu skulle være nogen, nok hovedsagelig nogen fra den gråhårede del af befolkningen, der begynder at synes, at der er noget,
    der virker bekendt ved det her, så er det fuldkommen korrekt, for jeg har på groveste vis lånt fra og broderet på John Lennons ”So This
    is Christmas”, der for mig er blevet en juleklassiker på linje med ”Dejlig er Jorden” og ”Glade Jul” – og som jeg har en stille drøm om
    en dag at høre udsat for kirkeorgel – og udover sangen så har John Lennon det med det her at gøre, at han af en sindsforvirret person
    ganske umotiveret blev myrdet, skudt ned, på et fortov i New York, og det er i dag lige præcis 30 år siden

    Men uanset fanatikere og andre sindsforvirrede så har vi da alligevel lov til at håbe på både julens ”fred på jord” og på John Lennons
    ny år uden frygt……..- så med hans ord: ”Let's hope it's a good one without any fear”.                                                                 Hans Lund

    © 2018 Arkitekt Hans Lund - Præsteløkke 1 - 6630 Rødding - Tlf.: 74 84 15 64 - Mobil: +45 20 22 10 73 - Mail: arkilund@gmail.com - CVR: 12 35 74 86

    Please publish modules in offcanvas position.