Ny Tirsdag 17.07

     

    HAVUDSIGT
    Huset blev bygget i 1930-erne, og dengang var et sommerhus i sig selv noget helt vildt, forbeholdt de få, så der blev ikke ofret unødigt på bekvemmeligheder, og i en lang årrække var vandforsyningen derfor en udendørs pumpe, de sanitære faciliteter bestod af et das i et skur, opvarmningen var en centralt placeret pejs, og belysningen var stearinlys og et par strategisk placerede petroleumslamper.
    Det var simpelt, og det virkede – nogenlunde – men efterhånden, og i takt med at tiderne skiftede og forventninger voksede, sneg der sig dog lige så stille nymodens ting ind, og i dag er det rimeligt isoleret, der er elvarme og elektrisk lys, rindende koldt og varmt vand og et rigtigt badeværelse med både toilet og bruser – og senest selvfølgelig også trådløst internet.

    Men det er stadig et enkelt og robust sted, hvor man kan og må gå ind i vådt badetøj og med sand på fødderne, og hvor indbrudstyve aldrig har fundet noget der var værd at stjæle – måske bortset fra en enkelt overnatning.

    TV er der ikke, det er prøvet, men er i total enighed i alle generationer i hele familien droppet igen, for det ødelagde det hele, og alle har erfaret at et manglende TV betyder, at der er utrolig meget tid til overs, som man kan bruge til at holde fri i – og at dagene i sommerhuset derfor er meget længere end ”normale” dage.

    Men huset har en anden egenskab, der skyldes, at der dengang det blev bygget ikke rigtig var nogen, der bekymrede sig om byggelinjer i forhold til strand, og derfor kan man indefra se og sommetider også høre Kattegat - Og den udsigt er faktisk meget bedre end et fjernsyn – den ændrer sig konstant og er fuldstændig uberegnelig, til forskel fra de genbrugsudsendelser man ellers kunne forlyste sig med på TV her i sommertiden.

    Er det gråvejr er det et hav i grønne, brune, grågrønne og blygrå nuancer og helt ude i horisonten en mørk grafitgrå, der står i kontrast til den lysere himmel – men det kan også blot være en symfoni i kolde grå nuancer, der glider umærkeligt over i hinanden - og kommer der et solstrejf i et hul i skyerne, skifter det på sekunder til lysere grønne farver, og ud mod horisonten kan det et kort øjeblik forekomme at være dybblåt.

    På en solskinsdag er der lyse grønne, lyse brune, mørkt blålige og længst ude næsten sorte nuancer, og et vindpust kan på et øjeblik ændre det hele til glitrende spejlinger af himlen, så det hele minder om en flade i krøllet alu-folie.

    Morgensolen starter med at kaste røde nuancer ud over det hele, men efterhånden som solen stiger op af havet, og det bliver lysere, kan der faktisk somme tider findes blå nuancer i havfladen.

    Og når solen går ned i havet igen ovre til den anden, side mørkner hele fladen lige så stille over i noget en bilforhandler vel ville kalde ”dunkel metallic” – lige bortset fra solstriben, der står i selvlysende ”guld-metallic”, og som blænder i kraft af kontrasten til de mørke omgivelser – og kigger man så ud over bølgerne nogle timer senere, viser det sig at horisonten mod nord er lyserød hele natten, og at den spejler sig i havet, så det ellers natmørke hav har lyserøde striber.

    Når al denne omskiftelighed så er beundret i nogle dage, begynder det at undre, at det overhovedet nogen sinde er lykkedes en maler at gengive et hav – og efter en uges tid kan man godt savne noget forudsigeligt som f.eks. en af fjernsynets gamle serier. HVL

    © 2018 Arkitekt Hans Lund - Præsteløkke 1 - 6630 Rødding - Tlf.: 74 84 15 64 - Mobil: +45 20 22 10 73 - Mail: arkilund@gmail.com - CVR: 12 35 74 86

    Please publish modules in offcanvas position.