Ny Tirsdag 24.04

 DEMOKRATIETS UDFOLDELSER
Vi er nu så langt henne på året, at årets demokratiske festligheder, generalforsamlingerne, er ved at
være overstået – og jeg ved da godt, at det absolut ikke er alle generalforsamlinger, der er lige festlige,
men de er jo altså udtryk for at vi er gode til at gøre ting sammen, og endda har en måde hvorpå det
kan foregå under ordnede forhold. Og det er da egentlig ganske flot, at det kan lade sig gøre – det er
slet ikke en selvfølge alle steder på jorden – så man kan vel med en vis ret sige, at en generalforsamling
er en slags festlighed, hvor man hylder nærdemokrati og fællesskab.

Alligevel er det ikke alle generalforsamlinger, der er lige velbesøgte – og antallet af deltagere har egentlig
ikke nødvendigvis noget med den pågældende forenings eller institutions betydning eller karakter at gøre
– faktisk kan man have en mistanke om, at dem med de bedste traktementer er bedst besøgt. Men skidt
med det, generalforsamlingen er under alle omstændigheder vigtig for at vise, at tingene kører på ordenlig
vis, og mon ikke vi næsten alle sammen ved, at sådan noget foregår nogenlunde sådan her:

Der startes med punktet ”Valg af dirigent” – og det med valg er nok lidt flot i sammenhængen, for som
oftest har bestyrelsen fundet frem til en dirigent, som den så foreslår, og det bliver oftest vedtaget,
hvilket er praktisk, for den pågældende person har sikkert på forhånd sat sig ind i vedtægter,
indkaldelsesfrister og dagsorden. Når dette væsentlige punkt er overstået kommer bestyrelsens
beretning om, hvad der er sket i det forgangne år – og det med ”bestyrelsens” er også lidt flot i
sammenhængen, for bestyrelsens medlemmer har sandsynligvis alle sammen sagt til formanden,
at den kan hun/han sagtens selv skrive – og det gør hun/han så normalt – og fremlægger den også
– og har man en fornuftig vedtægt, så skal beretningen blot tages til efterretning, og det fremmer
også afviklingen af mødet Derpå kommer ofte et seriøst punkt, regnskabet, som bliver forelagt af
en kasserer, daglig leder eller måske ligefrem en til lejligheden indkaldt revisor – og det sidste er
egentlig det bedste, for de er trænet i at læse tal op i en jævn strøm, hvilket kan gøre det hele lidt
uoverskueligt, hvorved det bliver vanskeligt at stille spørgsmål – og det ender så normalt med, at
regnskabet bliver godkendt uden større opstandelse – og det var jo også meningen. Så er der det
med indkomne forslag, og dem er der tit ikke nogen af – og det kan skyldes, at visse vedtægter
er indrettet sådan, at forslag skal fremsendes længe inden der skal indkaldes til generalforsamlingen
– men det fremmer også afviklingen, så man nærmer sig kaffen eller smørrebrødet lidt hurtigere.

Valg af bestyrelsesmedlemmer bliver ofte til, at alle i kor messer ”genvalg” og så er det overstået
– men er der ledige pladser uden forslag til ny besætning, så kan det godt blive lidt spændende
– og det er i den situation, der kan blive meget, meget stille ved en generalforsamling, fordi alle ved,
at kommer man til på mindste måde at gøre opmærksom på sig selv, så risikerer man at blive
foreslået til den ledige post af alle de andre. Til sidst i enhver generalforsamlingsdagsorden kommer
man til ”Eventuelt” – her kan der ikke vedtages noget, men man kan sige hvad som helst, spørge
om hvad som helst eller benytte lejligheden til at give udtryk for sin mening om hvad som helst
– og dette punkt kan trække ud, men får dog sjældent lov til det, for alle er klar over, at nu er vi
ved at være færdige, og kaffen, smørrebrødet, eller hvad der nu er tale om, vil blive serveret,
så snart snakkehovederne kan holde deres mund, og der vil hurtigt opstå en stemning af mærkbar
modvilje mod at nogen indlader sig på længerevarende diskussioner om noget som helst.

Men – selvom man kan more sig over både det ene og det andet ved generalforsamlinger,
så synes jeg stadigvæk at de er smukke udtryk for hvorfor Foreningsdanmark fungerer.            

HVL.