Ny Tirsdag 29.01.13

 

FNIDDER 29-01-2013 352
Vi har et godt dansk udtryk, der hedder ”fnidder”, og sommetider følges det med et ”fnadder” og det sammensatte udtryk ”fnidder fnadder”, evt. ”fnidderfnadder”, får derved en del vægt.
Under alle omstændigheder er fnidder et dejligt ord, for der kan i de to stavelser indbygges den dybeste foragt, en total afvisning og en god del hån - og en diskussion kan fuldstændig lukkes blot med dette enkle ord – der med andre ord er et yderst anvendeligt ord, som det kan være praktisk at have ved hånden i mange situationer.

Til gengæld kan det så være lidt svært at få helt styr over dets betydning, men i ordbogen kan man læse at ”fnidder” betyder små personlige uoverensstemmelser og interne magtkampe, fx inden for politik; diskussion og uenighed om småting – og som eksempel er nævnt følgende sentens: ”der er for meget fnidder og for meget fnadder, personlig ambition og tåbelighed; utidig magtkamp og useriøsitet præger den parlamentariske situation”.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg synes, at der her er tale om en helt præcis og dækkende definition, men jeg ved også, at jeg ikke selv kan definere det bedre eller mere præcist – men til gengæld ved jeg, hvornår jeg synes der er ”gået fnidder i det” - og her er et par eksempler fra den senere tid.

Når lille Pimm på 5 år og hans storesøster på 12 skal udvises af landet til ingenting et andet sted, selvom deres danske stedfar, der endog har delt forældremyndighed, meget gerne vil stille både hjerte- og husrum til rådighed for deres opvækst, og når alle – alle - mener at det selvfølgelig er den eneste rigtige løsning, men hvor der så alligevel er reel mulighed for, at børnene bliver smidt ud, fordi to forskellige lovgivningers paragraffer ikke kan finde ud af det med hinanden – så er der i den grad tale om ”fnidder”, og skulle det ende med at de bliver udvist, så er det vel et spørgsmål, om vi overhovedet har et reelt folkestyre, hvis der ikke er nogen der kan, vil eller må gribe ind for at gennemføre det som alle ved er det rigtige – eller om vi har ladet det hele blive til ”fnidder” efterhånden.

Noget helt andet, og ikke nær så vigtigt, er historien om et firma, der er flyttet til Vejen, og som så har fundet ud af at det ikke kunne få lov til at skilte for sig selv, fordi forvaltningen læner sig op af paragraffer og vurderinger, der forhindrer dette – og at sagen så alligevel blev løst ved borgmesterens mellemkomst, er godt for både firmaet og borgmesteren – men det er jo også her helt galt, at vi har skabt et forvaltningssystem der i den grad kan ”tilfnidre” det, som alle ellers kan se er fornuftige løsninger.

Og så synes jeg at der også går fnidder i det når man vil lovgive om kønskvotering i bestyrelser, og om hvordan forældre skal fordele barselsorloven – den slags lugter langt væk af, at nogen mener at lige deres vælger-segment vil synes om sådanne holdninger, og derfor skal sådanne forslag, uanset deres iboende fornuft eller mangel på samme føres frem som mulige emner for lovgivning – og altså også for ”fnidder”

Men den helt store pris for uhæmmet ”fnidder” må ubestridt gå til Ligebehandlingsnævnet, der har afgjort, at det er ulovligt, når landets frisører forlanger højere priser for at studse hårlokkerne på kvinder end på mænd - for det er nemlig diskrimination. Det absurde og groteske i denne ligebehandlingsnævnsbeslutning behøver næppe nærmere forklaring – men jeg synes, at vi har brug for – og krav på - en forklaring på ligebehandlingsnævnets berettigelse, når det kan bruge tid på at ”fnidre” sig frem til en så ”fnidret” afgørelse.

HVL