Ny Tirsdag 15.01.13

 

MÆND, KVINDER OG BØRN 15-01-2013 350

Først og fremmest vil jeg gøre opmærksom på, at det efterfølgende vil kunne virke stødende, irriterende eller måske direkte provokerende på store dele af Ny Tirsdags læsergruppe (nok sådan ca halvdelen) – og skulle læsning føre til, at visse læsere føler sig sådan tilpas, så vil jeg bare sige, at I var advaret, og at jeg ikke gider høre noget for det.

Men vi gør altså mange pudsige ting ved vore børn nu om dage – f.eks. skal de nu til at opholde sig på uddannelses-/opdragelses-/undervisningsinstitutioner en stor del af dagens timer, og mens de er der, så vil de bliver præget på forskellig vis, og i de ganske unge år endog af regler og en generel holdning der fortæller at mænd er nogen væmmelige nogen, der sandsynligvis vil gøre noget væmmeligt ved dem.

Derfor har man nu indført ret omfattende regler for, hvad pædagoger må gøre med og sammen med børn, og alene, og man siger selvsagt hele tiden ”pædagoger”, men vi ved jo nok alle sammen at det er de mandlige pædagoger der tænkes på.

Dette medfører så at masser af mænd siver væk fra børneinstitutionerne – og det er forståeligt, for man skal være en meget modig mand for at være ansat et sådant sted nu om dage – for selvom man bliver frikendt for evt. beskyldninger om utilbørlig adfærd, så bliver man reelt aldrig rigtig ”frikendt” og mange har måttet se i øjnene at karrieren og livet i al almindelighed kan blive hårdt kvæstet at beskyldninger, også selvom de er grundløse.

Og det skal her lige indføjes. at jeg nærer stor sympati for den kvindelige del af menneskeheden, men jeg synes faktisk. det er synd for alle og ikke mindst børnene – for dels opnår man mange rent kvindelige arbejdspladser, dels mangler ungerne noget - de små piger mangler mænd at ”øve” sig på, og de små drenge kunne nok godt bruge nogen voksne, der måske lader dem slås, når der er brug for det – og så benytter sig af lejligheden til at lære dem, at der er altså regler for den slags og der er ting man absolut ikke gør i et slagsmål – som at bruge kniv eller sparke til eller hoppe på én, der allerede ligger ned.

Der skal selvfølgelig være sikkerhed for børnene, men der skal altså også lige være en afvejning af reglernes konsekvens i forhold til problemets reelle størrelse, for hvis man ikke kan samle et ked-af-det-barn op nu og her, og trøste det, men først skal hente en kollega, så forekommer det mig, at man har ladet hele tankegangen omkring problematikken gå alt for vidt.

Desuden er der noget helt, helt andet, - som ovenfor nævnt er det jo reelt de mandlige pædagoger der tænkes på uanset hvor korrekt man udtrykker sig, - og som også ovenfor nævnt så går jeg stærkt ind for den kvindelige del af befolkningen, og accepterer også at der heldigvis er mange spændende forskelle på mænd og kvinder – men jeg har altså aldrig rigtig troet på, at kvinder har en smukkere, renere, eller moralskere tankegang end mænd – menneskehedens udvikling har nok tvunget dem til at være mindre romantiske og mere kyniske end mænd, men det er noget helt andet - og det jeg sommetider funderer over er, om alle kvinder pr definition er aldeles u-pædofile, eller om det lykkes dem, at få alt hvad de foretager sig, bragt ind under begrebet ”kvindelig omsorg” ??

Husk nu: jeg startede med at advare mod det her…
HVL