Ny Tirsdag 08.01.13

 NYTÅRSTÆNKSOMHED 08-01-2013 349 

Omkring et årsskifte kan man godt blive lidt tænksom – og man kan vel godt sige, at specielt Nytårsdag kan
lægge op til en vis eftertænksomhed – måske nok ikke særligt dybtgående eller sammenhængende, men dog
sådan småfilosofisk alligevel.

Og det skete for mig i år – ikke fordi der opstod særlige dybsindige eller store og sammenhængende tanker
i mit lidt trætte hoved – der skete slet ikke noget der i klarhed og betydning bare mindede om tankerne bag
Dronningens nytårstale – men mon ikke også hun havde haft lejlighed til at tænke sine tanker uden at være
i søvnunderskud.Men der var altså et emne, der blev ved med at dukke op hos mig – omtrent ligesom en
murrende tandpine, som man håber på vil forsvinde af sig selv.

Årsagen til de opdukkende tanker var, at nytårsaften jo altså var en mandag, og Nytårsdag derfor en tirsdag
– og den følgende dag, en onsdag, var så en ganske almindelig og ordinær hverdag, hvor man skulle på arbejde
– og enhver må kunne se, at det var ganske og aldeles urimeligt og også uforsvarligt, for her stod vi efter at
have haft en anstrengende juleferie, der endda blev afsluttet med en lidt anstrengende nytårsaften – og ovenpå
alt det havde vi så kun en – én – dag til at restituere os i.


Så kan man sige, at det er der vel ikke nogen, der kan gøre noget ved, for sådan er det jo bare, og det har
noget med vores valg af livsførelse at gøre, og den slags kan og skal der jo ikke træffes beslutninger om af
andre end de enkelte personer. Men det passer jo simpelthen bare ikke, for vi har da set at hverken blå eller
røde regeringer har nogen som helst hæmninger, når det drejer sig om lovgivning omkring vor personlige
levevis – også når denne ikke generer andre end os selv – faktisk kan man vel sige, at vi har oplevet at vore
politikere med ophøjet arrogance og en ofte utiltalende bedrevidenhed har blandet sig ret voldsomt i vores
personlige valgte livsstil, når det drejer sig om forbrug af diverse nydelsesmidler.

Hertil kommer der så en øjensynlig ganske uhæmmet trang til at lovgive om og blande sig i næsten hvad
som helst – det minder mig sommetider om de små børn, der snakker hele tiden, fordi de er bange for,
at vi ellers glemmer dem – men det er nok mig der får helt forkerte associationer her.

Men – med baggrund i denne gængse adfærd hos vort lands styre, så vurderer jeg, at der skulle være en
god chance for at vi skulle kunne få gjort noget ved det ovenfor nævnte problem – selvom jeg er lidt bange
for overhovedet at omtale det, for hidtil har den naturlige reaktion jo været forbud eller beskatning, og man
kunne da sagtens forstille sig regeringen komme med forbud mod nytårsaften (de skal jo alligevel selv være
kvikke til nytårskuren næste dag) – eller at de simpelthen beskatter nytårsaften – og ingen af delene er
rigtig tiltalende.Derfor vil jeg foreslå en meget mere positiv tilgang til problematikken – at der lovgives om at
der altid skal være mindst to fridage efter nytårsaften, og der vil så her endda være en sidegevinst, fordi der
derved akut må kunne skabes en masse ny jobs – helårsbeskæftigelser, endda - som jo så kunne besættes
med folk der har brug for dem – faktisk kan jeg ikke se andet, end at denne løsning på det nævnte
tungtvejende problem både vil kunne skabe glæde hos og være en win-win-situation for regeringen
– en populær lovgivning, der endda giver ny jobs – og ideen er hermed til fri afbenyttelse.


PP/HVL