Ny Tirsdag 06.11

 

”SANDHOLM LEJREN” 06-11-2012 340
Normalt er vores bolig et rimeligt dyrefrit område – altså bortset fra katten – men når man bor på en parcel, der er udlagt som have og endda med en del ”naturlig” have, så er der hen gennem året forskelige ting, vi skal huske at tage højde for, hvis vi vil holde faunaen ude på den ubebyggede del af matriklen..

Fugle er egentlig ikke umiddelbart noget større problem, men en åben havedør kan dog forlede en forvirret fugleunge til at komme indenfor – og det samme kan ske via et af vippevinduerne – men det er dog heldigvis rimeligt sjældent det sker, for det er altså noget bøvl at få dem indfanget og lempet ud igen – og de har det med at klatte både her der og alle vegne undervejs. Dette problem forværres dog sommetider af katten – der fuldstændig ignorerer havens solsorte og gråspurve som ellers mobber ham en del – men han ved, at dér er der ikke noget at gøre, - men så, en gang i mellem kommer der en flok Grønsiskener trækkende og slår sig ned i træer og buske – og enten er de stærkt udmattede eller også meget, meget ubegavede, for det virker som om, at katten bare går ud og henter en af dem, når han lige får lyst til dét – og når det har stået på nogen dage, begynder han at komme ind med dem helt uskadte, levende og flyvedygtige og slipper dem så løs inde i huset - og så har vi med en meget panisk fugl at gøre.

Mus er selvfølgelig i princippet altid en risiko, men det ser ud til at kattens tilstedeværelse i sig selv er nok til at holde dem ude eller i hvert fald nede – og der er faktisk spidsmus i et bed blot en 3-4 m. fra havedøren – desværre oplever vi også her at katten –”musejægeren” kan finde på at komme ind med en spillevende mus og slippe den løs, og så gå ud til sin madskål og højlydt bede om fodring – og så står vi der og skal indfange en mus – og sådan en er altså så lille, at den kan gemme sig under næsten hvad som helst.

I sene sensommeraftener, hvor der er let regn og havedøren står åben, fordi det dufter så dejligt derudefra, da kan vi opleve at idyllen bliver brudt af rytmiske klaske-lyde der bevæger sig gennem lokalet. Og det er så en eller flere af frøerne ude fra havedammen der er kommet på visit – og det er da pænt af dem, men de passer ikke rigtig ind i vores indretning og de bliver så indfanget på den ene eller den anden måde – jeg kan oplyse at det et ret svært at holde en frø med hænderne hvis den ikke vil holdes - og man helst ikke vil mase den – og vi bruger derfor en lille plastspand til at indfange dyret i og bære ud til dets rette hjem i igen.

Senere på året, når det er blevet rigtig efterår og aftenerne er blevet rigtig mørke sker det før eller senere at en af os ud af en øjenkrog ser en skygge pile hen over gulvet, gerne i rummets mørkeste del.
Første tanke er gerne: å, nej en mus - og hvor smuttede den hen, og kan jeg få fat i den der – men efterhånden ved vi, at det vi har set, sandsynligvis var en edderkop – og sådan en kan faktisk virke ret stor, når man blot ser den som en bevægelse ud af en øjenkrog.
Jeg har googlet dem, og der er nok bare tale om gængse danske husedderkopper – enten den store eller den almindelige, og den store kan faktisk blive ret stor, og den Almindelige er heller ikke helt lille, og det er fælles for dem, at vi ikke er meget for bare at nedlægge dem med en avis eller en fluesmækker, for det efterlader altså en ret ulækker plamage – og det er her det med Sandholm Lejren kommer ind i billedet for de små kræ bliver indfanget med et plastikbæger og et stykke pap og så bliver de båret ud i gårdhaven og smidt væk i et bed som vi kalder Sandholm Lejren, fordi det er der vi deponerer uønskede indvandrere, som vi helst ikke vil se eller høre om igen.
HVL.