Ny Tirsdag 09.10

 

ABSTRAKTIONER 09-10-2012 336
I en berømt Keld-og-Dirch-Monolog, ”Tømmerflåden”, spørger Dirch: ”abstrakt, hvad er det?”, og Keld når efter nogen vrøvlen frem til at: ”abstrakt, det er noget, der ikke er der” – og det er såmænd ikke helt galt, for Ordbog Over Det Danske Sprog definerer abstrakt som forhold eller begreb som er tænkt eller uhåndgribeligt.

Nu er abstrakte ting vel ikke det, jeg bruger det meste af min tid på at tænke på, men forleden dukkede ordet eller begrebet op helt af sig selv – og det kom sig af at:

Vi skulle stå for et arrangement i et fællesskab vi er med i – og vores indsats bestod bare i at skaffe et vist antal billetter, og sikre at alle de implicerede blev placeret samlet ved begivenheden.
Det var sådan set nemt nok, der blev indkøbt det ønskede antal billetter og bestilt pladser ved et fælles bord – og det var ganske problemløst.

Men så begyndte det at blive indviklet, vi havde jo betalt det samlede indkøb ved hjælp af et Dankort, men efterhånden som billetterne blev afhentet, blev de betalt med kontanter – det er jo trods alt stadig den hurtigste og nemmeste måde at ordne den slags på…
Så efterhånden stod vi der med ret mange kontanter, og det bør man jo undgå af både den ene og den anden grund – og jeg foreslog derfor kvikt, at vi bare kunne samle dem sammen og gå i banken og sætte dem ind på kontoen – ganske enkelt ikke?

Mit gode forslag blev dog belønnet med et blik, der antydede at jeg måtte være både begyndende senil, glemsom og i al almindelighed uoplyst – for den bank vi har brugt i mange år, og stadig væk bruger og er glade for – den er jo blevet pengeløs på alle måder.

Og selvom penge jo egentlig er noget abstrakt noget, - de er sådan set helt uden værdi i sig selv, og er blot symboler på værdier, der lige så godt kunne symboliseres på mange andre måder, - så er det dog noget vi er vant til, og noget der stadig er enormt praktisk, også når det er i håndgribelig form som mønter og sedler.

Men nu er penge altså blevet noget abstrakt – altså noget der ikke er der - i min bank – og da jeg af den grund besøger dens fysiske manifestation her i Rødding mindre og mindre, og i stedet opsøger den mere og mere ude i www, hvor den egentlig er ret uhåndgribelig, så må jeg vel også se i øjnene at min bank er blevet abstrakt.

Og det har egentlig ikke været så svært at vænne sig til den tanke, vel fordi vi alle sammen gennem nogle år lige så stille har været ved at vænne os til det med det abstrakte – f.eks. har vi jo siden kommunalreformen i højere og højere grad oplevet, at den kommunale forvaltning er noget, som egentlig kun kan kontaktes digitalt og dermed er ganske uhåndgribelig og abstrakt – og på samme vis er beslutningskompetencer og ditto ansvar øjensynligt også forsvundet ud i udvalg og komiteer og er dermed blevet både uhåndgribelige og abstrakte.

Og faktisk kommer jeg oftere og oftere til at tænke på en ”flipper”, jeg kendte en gang i 70-erne der havde det med at spørge, om man nu var helt sikker på, at den virkelighed man mente, man færdedes i, ikke bare var noget abstrakt, som man blot forestillede sig – og det var egentlig et ret tankevækkende spørgsmål – og det kan da godt være, at han havde fat i et eller andet, og bare var lidt forud for sin tid. HVL