Ny Tirsdag 11.09

 

AFGIFTNING 11-09-2012 332
Det kunne ikke blive ved, det vidste jeg godt, men jeg havde ikke meget lyst til at gøre noget ved det og havde strittet imod efter bedste evne i lang, lang tid.
Men til sidst blev presset for stort, og jeg måtte begynde at finde ud af at gøre et eller andet ved det, og søgte efter en måde, så jeg ville få mindst muligt bøvl og besvær ud af det.
Heldigvis vidste et forstående familiemedlem, at der kunne findes hjælp til den slags nede østen for Tønder og lige norden for grænsen, og jeg vendte derfor bilen i den retning og fandt da også frem til en lille landsby, jeg aldrig før havde hørt om eller været i..

I denne bymæssige bebyggelse (der var faktisk et byskilt) fandt jeg også den søgte adresse – et stilfærdigt parcelhus med et skilt, der bekræftede mig i, at jeg var nået frem til målet.
Jeg bankede ikke på, for der stod på at skilt, at jeg skulle gå ind – og derinde blev jeg så modtaget af en nydelig dame med et måske lidt moderligt anstrøg.
Hun forklarede omhyggeligt, hvad der skulle ske, anbragte mig på en briks – og fandt en dims frem, der mest af alt lignede en af de her nøgleringe med lys i - men det var øjensynlig en laser - og med den akupunkterede hun mit ene øre i lille kvarters tid.

Så betalte jeg, og begav mig ud i bilen og vendte køleren nordpå, mens jeg tænkte på, at det havde da været en ret meget nøgtern oplevelse – og at der da godt kunne have været lidt rødlig, dæmpet belysning, et par røgelsespinde og noget østerlandsk musik for sådan lige at peppe det hele lidt op – og hvordan skulle jeg kunne tro på, at det jeg lige havde oplevet, skulle kunne gøre nogen forskel.

Men så, - oppe ved Løgumgårde – gik det op for mig, at der foregik noget meget underligt, for den uvane jeg skulle lægge fra mig var ikke engang dukket op i mine tanker i de ca 20 minutter jeg på det tidspunkt havde opholdt mig i bilen – og med andre ord så måtte behandlingen med den lille laser-dims have virket.
Og det har den – og nu har den virket i foreløbig 21 dage, og jeg ser ingen grund til at tro at den ikke skulle blive ved med at virke – og jeg er faktisk meget forbløffet over, at noget så enkelt kan have så stor virkning – der er ikke en gang grimme abstinenser, hvor jeg river mig i håret, bider i bordkanten eller har fråde om munden – det er virkelig meget underligt.

Så indtil andet er bevist vil jeg tillade mig at gå ud fra, at jeg har røget min sidste cigaret, og det er da ganske givet positivt, - lige pludselig er der meget mere luft at gøre godt med, ting er begyndt at smage af noget – det viste sig bl.a. at jeg egentlig ikke bryder mig ret meget om kaffe, og så er lugtesansen også begyndt at røre på sig igen – bilen lugter mere og mere tilrøget for hver dag jeg har været røgfri.

Og det er alt sammen meget godt, men der er et par ting ved det, der er trælse:
For det første er der nu nogen, der byder mig velkommen som ikke-ryger – og det vil jeg ikke være, for selvom der sikkert er mange tiltalende ikke-rygere, så har jeg altså også truffet en del som jeg må betragte som intolerante religiøse fanatikere – og den slags vil jeg ikke slås i hartkorn med – så jeg vil fortsat se på mig selv som en ryger - nu bare en, der ikke ryger.
Der er også det, at jeg synes den sidste ny rygelovgivning er så langt ude i hampen, at der burde gøres oprør, og jeg havde sådan glædet mig til at stå og ryge på forbudte steder i offentligheden.. Men jeg har fået at vide, at bare en enkelt smøg i ny og næ vil kunne ødelægge det hele, så jeg må nok se i øjnene, at jeg ikke vil kunne praktisere den form for civil ulydighed - og det irriterer mig altså voldsomt – men måske nogen af de sidste standhaftige rygere så kan gøre det for mig……..?.
HVL.