Ny Tirsdag 21.08

 

MOBILITET
Der dukkede en cigaræske frem, sådan en af træ med et låg med en slags papirhængsel i bagsiden og en lille spids
stift i forkanten af låget, der passede ned i kassens forside, så den også kunne lukkes forsvarligt – den slags æsker
er lidt sjældne efterhånden, men de blev, dengang de var almindelige, meget brugt til at opbevare små ting i, som
man gerne både ville gemme og ville kunne finde igen.

Og nu havde jeg så fundet denne æske igen, men anede ikke hvad der kunne være i den, så det blev undersøgt,
og der dukkede et telegram op hvorpå der stod jeg skulle ringe til et nummer, snarest.

Det kikkede jeg lige lidt undrende på, indtil det gik op for mig at det var via det telegram jeg fik mit første job,
og det derfor selvfølgelig var blevet gemt. Efterhånden dukkede det hele op igen, og jeg kunne huske at jeg
var styrtet ned på gaden i Århus og havde ilet til den nærmeste telefonboks med telegrammet med nummeret
knuget i hånden. Jeg blev spurgt hvornår jeg kunne komme, for der var travlt og de havde brug for hjælp
– og jeg var lige ved at sige at jeg kunne tage af sted med det samme, men tog mig sammen for ikke at virke
pinligt ivrig, og vi aftalte så at jeg ville komme næste dag.

Det lyder ganske afsindigt i dag, men dengang var der ikke noget særligt besynderligt ved fremgangsmåden,
for selvfølgelig havde jeg på dette stade i mit liv ikke telefon – det var noget de ældre og veletablerede havde
– og så var dét vel at mærke en fastnet-telefon for mobiltelefonen var overhovedet ikke opfundet endnu.

Nogle år senere var jeg så om ikke veletableret så dog etableret nok til også være kommet i besiddelse af en
telefon – en fastnet telefon med en krøllet ledning, og den var tomatrød og kunne vise om der havde ringet
nogen, og så kunne der indkodes et – ret begrænset – antal faste numre i den – det var ganske afsindig smart.

5-6 år senere dukkede der så en mobiltelefon op – eller rettere: biltelefon for den og bilen var fuldstændig
uadskillelige.Siden er det så gået meget stærkt, og i dag har man det lige så underligt, hvis man opdager,
at man er kommet af sted uden mobilen, som hvis man opdager, at man har glemt at iføre sig en væsentlig
del af sin beklædning.

Og den – mobilen - er ganske enormt praktisk, men den har altså også haft nogle spøjse følgevirkninger.

Som når man passerer to mennesker, der følges, mens de begge taler i mobiltelefon – og tænker på om de
mon snakker med hinanden - og kunne de så ikke lige så godt gøre det direkte – eller på hvorfor de følges,
hvis de hellere vil snakke med nogle andre.

Eller det forhold at geografien er blevet ophævet, for det er egentlig ret ligegyldigt hvor ens bekendte er henne
– de er jo lige nede i lommen, uanset om det er naboen, børnene i København eller Århus eller venner på ferie
i Thailand.

Men der er måske også et lille ”aber dabei” ved det hele – at mobilen måske snyder os, fordi det er så nemt
via den at føle man er i tæt kontakt med andre mennesker, at man helt kan glemme fornøjelsen ved at være
sammen med dem i virkeligheden – i hvert fald gik det nylig, ved nærmere eftertanke, op for mig, at der er
personer som jeg via mobilen føler mig i tæt kontakt med, men som jeg ikke har set ”live” i efterhånden meget,
meget lang tid, og at der på den måde nok er gået noget tabt på grund af den lille genialitet i lommen
– men det er sikkert en tanke, der er lige så forældet som telegrammet fra den gang.

HVL