Ny Tirsdag 31.07

 

HUS- OG KÆLE- OG ANDRE DYR
i danske husstande finder man, hvis man ser efter, et forbløffende højt antal husdyr – husdyr er den officielle
betegnelse, men den lyder lidt af at dyret bliver brugt til et eller andet rationelt, og den korrekte betegnelse vil
nok i de fleste tilfælde være ”kæledyr”.

Der er godt nok en del hunde, der ”officielt” er jagthunde eller vagthunde, men jeg har en mistanke om at den
egentlige begrundelse for deres tilstedeværelse ofte er, at en eller flere i husstanden bare godt kan lide at have
en hund omkring sig.Jeg har selv haft en hund gående – det var oprindeligt med den begrundelse, at det var
godt for opvoksende børn at lære at omgås dyr, og som minigravhund var den ikke det mest overbevisende
som vagthund, men det viste sig, at den var yderst effektiv til at give besked, hvis der var forkerte lyde eller
personer i omegnen, så det må nok erkendes at den lille firbenedes væsentligste rationelle funktion var at være
”alarmhund” – og så var den i øvrigt var en kærlig familiehund der oven i købet tvang mig ud at gå hver dag uanset
vejretDen sled desværre sig selv op i løbet af 14 år – og da vi efter et par år nok var klar til en ny hund (gravhund
selvfølgelig – findes der andet?), så dukkede der en kat op, som et familiemedlem ikke kunne have længere – og da
vi havde ”fået lov” til at passe den i et par juleferier, så endte den altså hos os.

Så nu har vi også prøvet det – og katten er altså lidt svær at forklare rationelt – i princippet holder den selvfølgelig
musene ude af residensen, men der er bare det, vi har aldrig set en mus i huset, og faktisk ser flere mus nu,
for det lille rovdyr finder dem så udenfor i stedet, og bringer dem ind til os – og slipper dem løs. Og da de tit er
fuldstændig uskadte, så fører det en del ballade med sig, ikke mindst fordi de uspiste mus ret tit er spidsmus,
der er så små, at de kan forsvinde næsten hvor som helst. Så mht. katten må det nok erkendes, at der her kun er
tale om et kæledyr, og at den er her fordi det fornøjer os – og da også den selv - men bortset fra det, så betragter
jeg den egentlig ikke som et tamt husdyr, men snarere som et lille rovdyr, der finder det praktisk og behageligt at
kunne trække på nogen mennesker.

Og så – i denne sommer - kom vedkommende, der havde overladt os katten, og spurgte om vi ikke lige kunne
passe et par husdyr i nogen feriedage. Det sagde vi ja til, dog efter at have præciseret at vi ikke en gang til lod
os snøre til at overtage dyr permanent, bare fordi vi havde passet dem lidt. – og noget sådant var der da heller
overhovedet ikke planer om, fik vi at vide, så de to dyr blev installeret i et gæsteværelse, og ejerne drog af, og vi
gik op i gæsteværelset for at hilse på de to pensionærer. Der stod et kolonormt bur øjensynligt uden beboer
– og da det så sådan ud det meste af den første dag, begyndte vi at spekulere på, om vi var sat til at passe et
tomt bur – men så endelig dukkede der en lille brun hamster op, og sad og kiggede mistænksomt på os med sine
små øjne – og den var ganske ubetinget nuttet, men dog ikke rigtigt til at komme i kontakt med, så det var lidt svært
at klassificere den som et kæledyr.

Der var også en kasse under en varmelampe og i kassen huserede der en ca 15 cm lang landskildpadde
– og skildpadder er jo bygget sådan, at de umiddelbart virker meget indelukkede, men den her overraskede,
for den var socialt anlagt, og kom tromlende hen over sten, planter og vand- samt madskål for at komme i kontakt
med os - men det er også lidt svært at se en skildpadde som kæledyr – man kan ikke rigtig klø den i nakken eller
klappe den på ryggen – eller nulre den på maven – og det var også lidt svært at finde en rationel begrundelse for
de to smådyr, så jeg har derfor opfundet ny husdyrs-klassifikation – den slags må være ”Hyggedyr”.

 

HVL