Ny Tirsdag 11.04.12

HJEMMESIDE OG HVAD DERAF FØLGER                                             
Egentlig har jeg længe syntes, at det er noget pjat, det med at man selvfølgelig skal have en hjemmeside.
Men på det sidste har der så været en 3-4 mennesker, der har spurgt efter min hjemmeside, og når jeg så
sagde, at en sådan havde jeg da ikke, så fornemmede jeg en vis overbærenhed, og det lå ligesom i luften,
at de tænkte noget i stil med: ”Nååh-nej, det kan vel heller ikke svare sig i hans alder” - Så nu skal jeg altså
også have en hjemmeside.

Heldigvis har jeg venner og bekendte, der har kunnet fortælle mig, hvor nemt det er med en hjemmeside
– faktisk kunne man sagtens selv klare denne lille digitale sag. Og, jo – det er da også lykkedes dem, men
jeg havde med nogen moro fulgt med i, hvor lang tid den lille sag rent faktisk tog dem, så jeg så mig om og
fandt en sympatisk webmontør med lige så sympatiske priser, og fik indgået en aftale om en hjemmeside,
hvor jeg bare skulle levere det nødvendige materiale, men ellers helt kunne blande mig uden om.

Det nødvendige materiale omfattede selvfølgelig fotos, men også noget text der kunne fortælle om firmaets
erfaringer – og jeg gav mig til at gennemgå filerne i computeren, for at se, hvad der måtte være af anvendeligt
materiale, indtil jeg blev distraheret, fordi et af sags-navnene gav mig minder om en festlig sommerdag med
flag og masser af mennesker – og historien om lige dén dag kunne nok ikke bruges i hjemmesiden – men det
kan den måske her:   Det drejede sig om en stor smuk Kirke ude øst for Haderslev, der efter flere års intense
arbejder nu stod renoveret og nykalket og nymalet og med restaurerede kalkmalerier og et smukt alterparti i
Bornholmsk stentøj – og alt var stor set afsluttet, da jeg læste i avisen at Dronningen og Prinsesse Alexandra
(det var den gang) ville besøge stedet. Det fik mig til at gribe telefonen og friskt spørge menighedsrådsformanden,
om hun nu skulle ud og have nyt tøj – det bekræftede hun, men fortsatte så lige så friskt: og det skal du også,
og du skal altså også klippes. Det viste sig, at jeg var sat på programmet for besøget og skulle berette om en
del af de arbejder, der var udført. Det var jo lidt voldsomt, ikke mindst det med klipningen, men jeg blev nydeligt
ekviperet og håret har hverken før eller siden set bedre ud – og så brugte jeg en hel dag til at genopfriske min
hukommelse og viden omkring den pågældende kirke og hele sagen, fordi jeg vidste at vor dronning er vidende
og stiller spørgsmål, fordi hun gerne vil vide mere.

Den store dag oprandt, og jeg indfandt mig på det specificerede tidspunkt og blev anbragt på en strategisk
position i sydvesthjørnet af sideskibet. Dér var provsten også, han gik rundt i små cirkler og mumlede – og det
gik op for mig at han var nervøs, og det var dejligt, for det var jeg også, og så var vi da to. Besøget startede og
kørte som planlagt, og da det blev min tur trådte jeg frem i frontlinjen – og her skulle jeg ikke bare fortælle, hvad
der skulle fortælles, fra hjemmefronten havde jeg fået besked på også at registrere hvad dronning og prinsesse
var iført, så jeg kunne berette om det senere - og det gik sådan set rimeligt godt, indtil jeg fik rettet blikket mod
et par brune mandelformede øjne – det distraherede, voldsomt, men beretningen gik godt nok alligevel, og så
måtte hjemmefronten nøjes med at få at vide at Prinsesse Alexandra havde smukke brune øjne. Derpå var der
rundvisning, hvorefter besøget sluttede lige på det planlagte klokkeslæt, og billedbladets fotografer stod udenfor
og fotograferede alt og alle – og personlig blev jeg lidt skuffet, da jeg opdagede at den fine frisure ikke havde
berettiget til et billede i bladet.

Frisuren holdt selvfølgelig ikke, men det fine tøj blev, lige indtil det blev kasseret, fordi det af en eller anden
grund krympede, altid omtalt som ”Alexandras tøj”.                                           

HVL