Ny Tirsdag 05.06

GRUNDLOVSDAG                                          
For nylig kunne man i TV – igen – se filmen ”Independence Day” – og jeg så den også – igen -, for den er nu ret
underholdende. Den handler om at nogle rigtig lede rumvæsener vil erobre jorden, men at det lykkes verden
– under USA´s ledelse - at få væsenerne nedkæmpet, og det lykkes lige netop på ”Independence Day”, den 4. juli
hvor amerikanerne fejrer at de den 4. juli 1776 havde løsrevet sig fra England og blev en selvstændig nation – og
det får de en del ud af i filmen. Og Irlænderne har deres ”Sct. Patricks dag” den 17. marts som deres nationaldag,
hvor irere overalt i verden mødes og fester med øl og musik. Franskmændene har deres ”Bastille dag”, 14. juli,
som nationaldag – og den er et minde om Den Franske Revolution, der førte til det Frankrig, vi kender i dag, hvor
alle er lige – sådan da. Bastilledagen hedder sådan, fordi det er den dag hvor det franske folk stormede
Fæstningen Bastillen i Paris – og at den, fæstningen, så stort set var tom, er ganske irrelevant i denne
sammenhæng. Herhjemme har vi ikke en nationaldag på den måde hvor vi fejrer os selv og landet, bl.a. fordi
vi har været her i ret lang tid, og der er ingen der aner hvornår Kong Dan – eller hvem det nu var - grundlagde
landet. Men vi har i stedet vores grundlovsdag, og det er i dag den 5. juni, fordi grundlovsdags grundlov er
”Danmarks Riges Grundlov”, hvis første udgave blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik den 7,
der indtil da i princippet havde været enevældig konge – men måske minder grundlovsdag alligevel lidt om
Bastilledagen, for vores grundlov kom til verden efter den meget stilfærdige danske version af en revolution.
I starten, i årene efter 1849, fejrede man grundloven i al almindelighed med fester den 5. juni, men da der ikke
så mange år efter opstod splid mellem ”Høyre”, der dannede regering, og oppositionen, ”Venstre”, så udviklede
grundlovsfesterne sig mere i retning af politiske begivenheder, hvor repræsentanter for den ene eller anden side
optrådte – men elementet af folkefest blev dog også bevaret – der var ofte udskænkning og bal bagefter,
så ungdommen og de mindre politisk interesserede også ville komme og få en festlig dag ud af det

Og grundloven har nu, blot med nogle få ændringer, tjent os helt godt i 163 år, og den er endda egentlig ikke
noget særligt, når man finder den frem på nettet, blot 89 paragraffer, og så minder den i opdeling og indhold
på mange måder om de vedtægter som enhver forening har i dag – men den har da også nogle grundlæggende
borgerrettigheder med - som den med at man på tryk, i skrift og i tale frit kan offentliggøre sine tanker
(under ansvar for domstolene – husk lige det), og at censur ikke kan genindføres. Der står også at alle børn har
ret til fri undervisning i folkeskolen – og så står der altså også, at boligen og ejendomsretten er ukrænkelig
– men der er i begge tilfælde indføjet et forbehold, så man alligevel kan krænke det ukrænkelige – og jeg forstår
godt at grundlovens ophavsmænd har indbygget de forbehold – men til gengæld tror jeg ikke, at de i deres
vildeste fantasi havde forestillet sig, at de forbehold kunne misbruges i en grad, som vi ser det nu.

Men grundloven er nu alligevel værd at fejre, og her i byen har grundlovsfesten nu i flere år været   afslutningen
på byfesten, og de sidste par år har vi oplevet politiske topfolk fra enten den ene eller den anden side, men der
har også været udskænkning, så den oprindelige grundlovsfest er også blevet husket – og når man i år
– og det er i dag tirsdag den 5. Juni – afslutter grundlovsfesten med en grundlovsdebat mellem 6 forskelige
politikere fra lige så mange forskellige partier, så er man vel egentlig ret tæt på den oprindelige folkefest fra
årene lige efter 1849, - og der er da også udskænkning i år, og det kan da være at der ved kommende byfester
også bliver bal bagefter.                                                                       

HVL